Kritik: Platinkort til velhaveres børn

Danske Bank er kommet i hård modvind efter det er kommet frem, at de tilbyder ekstraordinære MasterCard Platinkort og Visa Dankort til velhavende kunders børn.

Det gør de ud fra en forudsætning om, at de velhavende forældre enten kan betale for børnenes overtræk eller hjælpe børnene til selv at blive rige som voksen.

Det er bare ikke sådan det helt udspiller sig og Danske Bank har derfor fået meget kritik for deres model kaldet Private Banking Young.

 

Kredit på op til 50.000 kr.

Det problematiske ved at stikke et kreditkort i hånden på en 18-19 årig teenager, er at de ikke nødvendigvis har den fornødne økonomiske forståelse.

Eller nemmere kommer ud i økonomisk overforbrug, da der er mulighed for en stor kredit og den får hurtigt penge at gå ved byture og shopping.

Dansk Bank er som udbyder ikke bekymrede for at få pengene tilbage, for kreditten kan nemt dækkes af de velhavendes børn.

Problematikken er at de unge ikke altid udviser økonomisk ansvarlighed og det gør de velhavende forældre til gidsler, når regningen skal betales.

Det vil svare til at tilbyde lån til 18-19 årige, velvidende at forældrene ville være i stand til at dække alle omkostninger, som barnet ikke måtte kunne.

 

Andre banker siger nej

Flere andre storbanker som Nordea og Jyske Bank har klart meldt ud, at de ikke vil udnytte de velhavende kunder på den måde.

Mkom.dk mener heller ikke det er fair at behandle unge ekstra godt, bare fordi forældrene er rige, da det kan ramme begge parter.

De unge kan blive “skolet” forkert økonomisk, uden samme forståelse for hvilke konsekvenser et overforbrug kan medføre. Forældrene kan blive tvunget til at betale for noget, de reelt ikke ønsker.

Dansk Bank har selv været ude at forsvare sig med, at de kun kender til 2 ud af 1.000 kunder, hvor de unge er kommet i problemer. Spørgsmålet er så hvordan disse problemer bliver defineret?

 

Vi mener økonomisk ansvarlighed er en grundpille i en velfungerende privatøkonomi og det bør alle unge lære på lige fod, uanset forældrenes formue.